fredag den 6. juni 2008

Overseas school of Colombo

På Osc bliver børnene/ de unge passet godt på. Man kan ikke bare forlade skolen udenfor normal komme og gå tid, uden en passer seddel udfyldt af primary eller secondary office.
Der er vagter ved porten, og de har styr på deres elever.

Men lad os gå indenfor..

















Skolen er delt i primary og secondary fløj, med en fælles fløj i midten, hvor blandt andet kantinen ligger. Da de mindste elever er helt ned til 4 år, og de største op til 17-18, så er det nok meget rart for alle. Hver morgen er der en kort (ca. 10 min.) assembly i gården, for de små. De store samles i Homerooms, også for en kort opsummering af om der forgår noget specielt den dag og lige for at sige hej til hinanden, derefter går de til deres klasser. I secondary er det eleverne der kommer til læreren. Så eleverne har ikke et egentligt klasseværelse, deres homeroom er dog altid det samme. En gang om ugen er der et længere assembly, hvor eleverne bliver informeret om stort og småt, og der er tit festlige indslag. Koret synger en sang, eller et af skolens bands spiller et nummer etc.

Primary fløj.















Et kig ned ad secondarys fløj.















Den miderste fælles fløj.















Rundt omkring på skolens gange bliver de studerendes kunstværker hængt op. Her et af Olivers som slet ikke kommer til sin ret her, men bare rolig det kommer helt sikkert med til Dk, i glas og ramme.

onsdag den 4. juni 2008

Grade 5 graduation


Oliver har med afslutningen af grade 5 også afsluttet sine år på Primary School på Overseas School of Colombo (http://www.osc.lk). Onsdag var der en formel og flot overrækkelse af beviser, taler og elevernes egne historier/minder. Mr. Brown sagde at Oliver nok var en af de dejligste drenge han havde undervist fordi han er omsorgsfuld, hjælpsom og meget optaget af miljøhensyn. Bagefter var der klassefotografering, kaffe og te ude i solen foran skolen. Dejlig dag!

søndag den 1. juni 2008

Når de unge arbejder for fred i Sri Lanka



Kirkens Nødhjælp støtter et spændende fredsprojekt, som jeg lige har besøgt med to kolleger fra kontoret. Ideen i projektet er at bringe unge mennesker fra de forskellige religioner, -etniske retninger og goegrafiske dele af landet sammen i en lejr i 4 dage. Her deler de deres erfaringer, fordomme, drømme, ønsker og ikke mindst deres ideer til hvad der kan skabe fred i landet. De bor og spiser hos lokale familier (denne gang i Bolpitaya, nord for Kandy), udfører et fysisk stykke udviklingsarbejde sammen, dyrker sport og har kulturelle indslag. Før de kommer er både deltagerne og værterne nervøse, bl.a. fordi der gennem mediapropaganda og fordomsdyrkelse er opbygget mange modstand mod "de andre". Uddannelsesniveauet er ikke just noget at skrive hjem om, og især i landområderne er det nemt at få menigmand med på en fordom eller en politisk, fanatisk ide.

Vi kom på 3. og 4. dagen og var med til at rense en kanal, som skulle give vanding til markerne i et tørt område. Sådan nogle kontorfimser som os fik hurtigt "ped på svanden" og vabler i hænderne, men det var sjovt at stå skulder om skulder med de unge som var meget snaksaglige og interesserede i hinanden og os. Om aftenen var der opvisning: dans, sang, akrobatik og Kandy dansere.
Næste dag skulle de selv evaluere lejren, hvilket blev meget følelsesladet. For det første havde de nedbrudt fordomme og så hinanden som almindelige mennesker, som har deres forskellige religioner, traditioner, drømme etc. . For det andet, nød de hinandes samvejr, de sang sammen og jokede lidt med de voksne osv. Men en dreng gjorde indtryk idet han sagde, at de var de første nætter i meget lang tid hvor han ikke havde hørt granatnedslag og skyderi. Han kom fra Vavunia, hvor konfliktens parter har sloges lige siden fredsaftalen blev brudt d. 2. jan. 2008. Vedhæfter et par billeder fra lejren.

Stille regnfuld søndag

Det regner i troperne, bigtime. Bortset fra det stadig er varmt er det ligesom en rigtig kedelig efterårs søndag hvor man får lyst til at tænde op i brændeovnen og lave varm chokolade.

Hannah forbereder sig til eksamen, som er hele næste uge. Mens Oliver spiller WOW med en af sine venner.

Jeg rydder som sædvanlig op efter især hundene, og undrer mig endnu engang over hvorfor det er så vigtigt for mig at have de kræ, som p..... og s..... over hele huset... Er gravhunde uanmindeligt dumme?






Søde ser de ud................






Søndag eftermiddag er der ellers jazz i parken, altid vældigt hyggeligt, men bedst i solskin. Ungerne har en stor plæne hvor de kan løbe og lege, spille bold eller hvad de nu har lyst til, mens de voksne socialiserer, får sig en kold øl og nyder jazzen, som er afvekslende karakter men aldrig ueffen.


Vi håber i nyder sommervejret hjemme i DK.. Vi glæder os meget til at se jer alle. big time knus..

og fortsat





Resten af tiden blev brugt i spillehallen, alle mulige og umulige spillemaskiner blev prøvet.





Efter fem timer med 12 skønne uanmindeligt aktive drenge, mente de voksne det var tid til lidt afslapning. På Cheers den bedste pub i Colombo blev der drukket kolde fadøl og spist burgers, mens endnu en cricket match rullede henover storskærmen. Drengene drak selvfølgelig cola.

Utroligt efter to år så lidt jeg jeg fatter af reglerne omkring cricket, det kan nu godt fange mig alligevel.

Vej hjemme, spillede drengene WOW den halve nat, jeg kapitulerede og kravlede til køjs mens Steffen havde nattetjansen.

Fødselsdag fortsat..


Bowling var et stort hit.










Lazer runner en lidt mildere udgave af paintball, var vist også en succes.









Olivers 11 års fødselsdag


Der Indtages pizza i lange baner..